For at få kørekort til bil kræver loven mindst 24 lektioner i praktisk kørsel. Disse lektioner er fordelt med 4 lektioner på lukket øvelsesplads, 16 lektioner på vej og 4 lektioner på et køreteknisk anlæg.
Køreundervisningen er meget koncentreret, og den er tilrettelagt, så den følger teoriundervisningen i et et integreret forløb. Det betyder, at vi skal nå meget i hver eneste kørelektion. Nogle lektioner køres derfor som dobbeltlektioner - specielt i starten af forløbet - så vi udnytter tiden bedst muligt, og f.eks. kun skal bruge tid på indstilling af bilen (rat, sæder, nakkestøtter spejle m.m) én gang. Forløbet sigter imod, at man kan nøjes med de lovpligtige lektioner, hvilket i sidste ende vil gøre kørekortet billigere.
Når du har været til teoriundervisning 3 gange, skal du starte med kørsel på vej og derefter kører vi mellem hver teorilektion. Disse lektioner aftales med kørelæreren.